Værktøjer

For at borgerdesigne har du brug for værktøjer. Her får du en introduktion til nogle af de vigtigste af dem. Værktøjerne er grupperet i forhold til den fase, hvor de først og fremmest skaber værdi. Nogle af værktøjerne er suppleret af tilhørende materialer og skabeloner.

Få overblik over de forskellige materialer og skabeloner her.

.

1. Gå rundt i problemet

Ting ser forskelligt ud, alt efter hvem du er og hvor du er. Det samme gør de svære og komplekse problemstillinger, når det gælder sundhed og velfærd. Så hvad er det rigtige? Vi går rundt i problemet og taler med de mange mennesker, som er berørt af det. På tværs af system og civilsamfund, på tværs af sektorer, på tværs af fagligheder og på langs af positioner i systemets hierarkier. Vi dokumenterer deres udsagn. Alle perspektiver er ligeværdige, hvad enten de kommer fra en borger eller en fagprofessionel.

Vi søger de mange perspektiver for at blive sikre på, at det problem vi arbejder med, er det rigtige problem. Vi reframer problemet, og med de mange perspektiver udvider vi rammerne for at finde de nye og bedre løsninger, som inddrager de rigtige persone

2. Analyse

De mange udsagn, som vi har hentet og dokumenteret, da vi gik rundt i problemet, er rådata. Og rå data er overvældende, uoverskuelige og ubrugelige, hvis ikke de bliver bearbejdet.

Med analysen går vi fra mange specifikke udsagn til færre generelle indsigter. Det er et udfordrende og vanskeligt arbejde, fordi noget vil forsvinde, og du skal træffe mange valg. Vi analyserer derfor data i fællesskab med de mennesker, som er berørt af problemstillingen, hvad enten de er borgere eller fagprofessionelle. Hvis de umiddelbart kan genkende eller komme til at forstå de indsigter, vi når frem til, ved vi, at vi er på rette vej. Analysen skaber nye mønstre og udvider vores forståelse. Det danner grundlag for at træffe bedre strategiske beslutninger.

Værktøjer til fase 2

3. Oversættelse og aflevering

De generelle indsigter oversættes til mulighedsrum, som viser andre måder at forstå problemstillingen på. Vi reframer så at sige problemet og udvider derved ledernes beslutningsgrundlag. Beslutningerne træffes bedst, hvis også vi giver Mulighedsrummet en strategisk retning, fordi det strategiske sprog er præcist og handlingsorienteret. Samtidig er det vigtigt, at lederne skal kunne mærke og forstå problemet. Hvordan oplever borgerne det? Hvordan ser problemet ud fra forskellige fagligheder og sektorer? Rum og retning følges ad.

Indsigter, Mulighedsrum med strategisk retning afleveres til strategiske ledere som afslutning, men også som en løbende spredning.

Værktøjer til fase 3