Prototypen Ligeværdige partnerskaber - en samskabelse

16/02-2018 af Trine og Kirsten
samskabelse
borgerinddragelse
tværsektorielt samarbejde
sundhedssamarbejde

Vi er på godt og ondt midt i den store fortælling om samskabelse. Vores prototype på Ligeværdige partnerskaber er en del af den fortælling.


 

 

Den store fortælling om samskabelse er god, fordi den viser nye veje og ondt, fordi den – og med rette - bliver kritiseret for at være oversolgt og for at lægge et røgslør over offentligt top-down-styirng af civilsamfundets indsatser. Anne Tortzen (Altinget 27.9.2017), som er ophavskvinde til den om røgsløret opfordrer til, at vi: ”I stedet for den store forkromede ’samskabelsesfortælling’ skal dele fortællinger om de små skridt, vi tager i retning af en mere samskabende praksis”.

 

Vi tager opfordringen op og kommer en sådan fortælling. Den handler om De ligeværdige partnerskaber, som også selv er en lille del af noget større, nemlig det tværsektorielle eksperiment Borgerdesign, som er ejet af kommunale og regionale partnere i sundhedssamarbejdet i Region Midtjylland. Det er også en fortælling på godt og ondt, for der er noget, vi indtil videre er lykkedes med og andet, der fortfarende er problematisk.

 

Til det første hører, at et partnerskab mellem en borger og en leder, viser sig at kunne noget. Det åbner for nye indsigter og bringer empatien ind i det strategiske lederskab.

 

Til det andet hører ambitionen om ligeværd, for vi er konstant udfordret på, om vi i stand til at gøre den til andet og mere end røgslør. Sløringen af, at vi kun er nået til at uddele tilfredshedsmedaljer, bare vi har en borger med. Vi har en fornemmelse af, at det, der sker, når borgerinddragelsen bliver forherliget og trækkes frem som det eneste lyksaliggørende, er, at vi glemmer, at sundhedsvæsenets udfordringerne, såvel som løsningerne, ikke ligger enten i systemet eller hos borgerne, men i midten af den konstante bevægelse mellem system og borger – midt i lemniskaten.

 

 ”Jeg kommer fra en traditionel administration, hvor vi har svært ved at få hul på det der med at arbejde med borgerne. Et format som Borgerdesign er en enorm lære for os. Det hjælper os til at holder snuden i sporet og det er med til at reducere kompleksiteten i vores arbejde” Sådan lyder det fra en af de strategiske ledere, der over en to måneders periode indgik et ligeværdigt partnerskab med en psykisk sårbar ung kvinde.

 

Det er anerkendt, at der er guld at hente, hvis vi stiller os i borgerens mokkasiner og kigger på virkeligheden derfra. Hvordan er det at leve med en eller flere diagnoser? At være afhængig af hjælp fra kommunen? At være ude af stand til at forsørge sig selv og sine – med mindre man får den rette hjælp? Eller at være den eneste, der bærer fortællingen og må koordinere indsatserne på tværs af systemerne? For ikke at tale om at være den, der i perioder har allermindst overskud.

 

De erfaringer opbygger stor ekspertise. De er helt afgørende at tage med ind, når opgaven er at skabe og lede det store fælles sundhedsvæsen bedst muligt. Derfor spørger vi i Borgerdesign: Kan vi bruge borgerperspektivet som driver for fælles strategisk ledelse på tværs af sektorer? Eller sagt på en anden måde: Kan borgerperspektivet bidrage til at ledere tager nye og andre beslutninger, som går på tværs af eget ledelsesrum og ind i et fælles ledelsesrum?

 

Erfaringseksperter, fagprofessionelle og borgerdesignholdet har henover et år i 2016-17 udviklet metoden ’At borgerdesigne’. Den er i familie med andre designprocesser og går undersøgende og eksperimenterende til værks for at nå frem til nye Mulighedsrum, som er afsæt for, at de strategiske ledere i fællesskab kan træffe andre beslutninger og skabe nye og bedre løsninger på komplekse problemstillinger på tværs af sektorerne.

 

Et element af metoden ’At borgerdesigne’ kalder vi Ligeværdige Partnerskaber. Det er en prototype, som vi indtil videre har testet to gange med i alt otte partnerskaber.

 

En organiseret relation

Ligeværdige Partnerskaber er en organiseret relation mellem to mennesker og fungerer som en platform, hvor erfaringseksperten og den strategiske leder mødes ad flere omgange. De bestemmer selv, hvad de vil sammen: følge hinanden på arbejde eller til konsultation, besøge hinanden, løbe sammen, gå på museum, eller noget helt andet. Begge parter har tid til at reflektere undervejs og opnår derigennem andre indsigter end de mere flygtige fra faciliterede dialogmøder eller f.eks. fokusgruppeinterviews.

 

Relationen udleves på ’ukendt grund’ – begge parter er på udebane, enten helt bogstaveligt, som på en tur i skoven eller som, når sundhedschefen er i den fremmede situation at have sin partner med til det ugentlige rådmandsmøde. Det er med til at understøtte ligeværdigheden. Formålet er at dele indsigter og f.eks. give lederne et indblik i, hvordan det er at være eksempelvis psykisk sårbar ung voksen i Aarhus eller ung med diabetes 1, som er de to problemstillinger, Borgerdesign arbejdede med i eksperimentets første år. Lederne skal i relationen få øje på, hvordan det hele liv ser ud – og ikke kun erfaringsekspertens kontakter til behandlingssystemet i forbindelse med sygdommen. De erfaringer bærer lederne med sig ind i deres ledelsesarbejde. Omvendt kan den unge få indblik i, hvordan systemet ser ud indefra, men også hvordan det hele liv, ser ud for en strategisk leder.

 

Jeg troede bare, jeg skulle have en historie. Ligeværdige Partnerskaber handler om at komme tæt på, og det kan være grænseoverskridende, uanset man indgår professionelt i relationen”, fortæller en anden leder, der har været med til at teste prototypen. ”Men det gør en forskel selv at være til stede, og det gjorde også en forskel, at borgeren var til stede. Vi talte og gjorde det anderledes på de møder. Og så nedbryder det gensidige forestillinger om hhv. borgeren og systemet.”

 

Erfaringseksperterne

Erfaringseksperterne indgår i det ligeværdige partnerskab som bærere af viden, den strategiske leder ikke kender og derfor har brug for – og kun kan få i den direkte relation. Erfaringseksperten opnår en bemyndigelse ved at personlige erfaringer giver mening ind i en større kontekst og bidrager til at forandre sundhedsvæsnet. Det er også med til at understøtte ligeværdigheden i relationen.

 

Borgerinddragelse er ikke nyt, men Borgerdesign er på en anden måde: Det er skabt mellem relationer, og det giver en tryghed, lydhørhed, bedre fællesskaber. Og Borgerdesign er lykkedes med ligeværdighed – selve ordet erfaringsekspert låner lidt af tyngden fra orden vidensekspert, og det er fede greb – i en rigtige retning,” siger en erfaringsekspert

 

De tre faser i et ligeværdige partnerskab

Et ligeværdigt partnerskab er tydeligt rammesat, fordi der ikke må være tvivl om, hvad et ligeværdigt partnerskab er – eller hvad det ikke er. Formålet skal være klokkeklart. Erfaringseksperterne får betaling for deres tid for at understrege ligeværdigheden, men det må ikke være den primære motivation for at deltage. Lederne deltager som en del af deres arbejde. 

 

  1. Opstart:

Erfaringseksperter og ledere deltager i et fælles opstartsmøde faciliteret af Borgerdesign. Her sættes rammerne for de ligeværdige partnerskaber og parterne aftaler, hvad de vil lave i partnerskabsperioden

 

  1. Møderne:

Parterne mødes 2-3 gange i løbet af ca. 2 mdr. Der er frit valg på form, indhold og kadence.

 

  1. Afrunding:

Borgerdesign faciliterer et fælles evaluerende afrundingsmøde mellem erfaringseksperter og ledere.

 

Det er ambitionen hvert halve år at invitere til et fælles møde, hvor alle tidligere, nuværende og kommende partnerskaber inviteres til dialog, erfaringsudveksling og videre udvikling af konceptet.

 

Rekruttering af partnere

Borgerdesign finder erfaringseksperterne blandt de borgere, som er i kontakt med Borgerdesign og som typisk har været med i det løbende analysearbejde. De findes ad mange forskellige kanaler: Gennem netværk, gennem fagprofessionelle, på uddannelsesinstitutioner mm. Lederne kan selv melde sig som interesseret eller borgerdesign kan finde interesserede ledere gennem det daglige arbejde.

 

Borgerdesign står for match-making. Hvis der opstår problemer eller man ønsker at afbryde et partnerskab, tager Borgerdesign hånd om det.

 

I vores metodebog skriver vi sådan til erfaringseksperterne:

  • Timing: Du er nødt til at være ude af stormen og være et sted i dit forløb, hvor du har overskud. Det er vigtigt, at du har haft tid til en efter-refleksion, så du har en indsigt i din egen situation.
  • Lyst: Du skal have lyst til at snakke med en leder i den offentlige sektor og have lyst til at bruge dine egne erfaringer til noget, der er større end dig selv. Du skal have lyst til at bidrage til at skabe nogle bedre rammer for andre borgere.
  • Ikke behandling: Det er vigtigt, at det er tydeligt for dig, at dét at være erfaringsekspert, ikke er en del af din behandling. Hvis du indgår i et ligeværdigt partnerskab handler det ikke om, at lave om på dit eget forløb – det handler om at bidrage til udvikling.

Og sådan til lederne:

  • Vilje: Du skal ville partnerskabet og være oprigtigt interesseret i den indsigt, du kan få i et ligeværdigt partnerskab. Du skal tro på eksperimentet og så skal du være indstillet på, at det ikke er en mentorordning. I skal samarbejde om det fælles tredje ⟶ jeres opgave og drive for at skabe nogle forandringer, som kommer andre til gode.
  • Tro: Du skal tro på, at et partnerskab vil kunne bidrage til af forbedre vores systemer og du skal tro på, at et partnerskab vil give patienter og borgere en stærkere stemmen ind i vores system.
  • Personlighed: Du skal have en omsorgsfuld personlighed og naturlig respekt overfor de erfaringer, som erfaringseksperterne har.
  • Forståelse: Du skal have en forståelse og en nysgerrighed for den kompleksitet, som kendetegner de enkelte personers liv og forløb. Det handler om det levede liv.
  • Tid: Du skal investere tid i det – mennesker er vigtigere end tid, og det skal nok betale sig på sigt.

 

Vi kan bygge empatien ind i det strategiske ledelsesarbejde

De ligeværdige partnerskaber er en praksisform. De er personlige oplevelser i mødet med andres liv, som berører og giver andre indsigter end dem, der kan læses i rapporterne. ”Samtalerne med en erfaringsekspert giver mig som topchef viden direkte og jeg kan springe mange led over”, siger en chef. Det lykkes ikke hver gang. Det kan være vanskeligt at gå ud af den professionelle rolle og mødes lige over med det fremmede menneske, også selvom rammen er sat. Samtalerne åbner sig ikke nødvendigvis og er ikke overraskende meget afhængige af personerne.

 

Den specifikke og oplevede indsigt i f.eks. hvordan den psykisk sårbare unge, nok kan få hjælp i behandlingssystemet, men ikke kan få hjælp til kampen med SU for at få orlov fra studiet, er vanskelig direkte at oversætte til fælles strategisk ledelse, som kan give bedre betingelser for psykisk sårbare unge. Især når det tværsektorielle sundhedssamarbejde ikke har SU-styrelsen med som part. Indsigten levner dog fortsat mulighed for strategisk at arbejde med opmærksomheden rettet mod det levede liv, og i sundhedsvæsenet forstå, at borgeren ikke bare er svækket pga. af sin sygdom, men bliver yderligere svækket af selv at have ansvar for også at kunne leve og have mad på bordet.

 

Er de ligeværdige – partnerskaberne?

“Jeg synes ikke, det var ligeværdigt, for han havde jo været med i hele processen sammen jer, og jeg gik bare ind i partnerskabet uden at have været med”. Citatet stammer fra en af de fagprofessionelle under det evaluerende afrundingsmøde, og skubber lidt til vores forestilling om ligeværdigheden, for ulighedsfølelsen skulle da ikke komme fra den side?

 

Ligeværdigheden er helt central i metoden At borgerdesigne og vi holder den højt som vores fornemmeste ambition. Typisk arbejder vi på at løfte borgerperspektivet op og gøre det ligeværdigt med systemperspektivet. Vi ved, at systemet og de faglige professioner har definitionsretten. De kender reglerne, diagnoserne og er eksperter på behandlinger og ydelser. De er ganske tæt på. Vi ved også, at borgerne er lige så tæt på. De er også eksperter, ikke på diagnosen, men på oplevelse af at have en lidelse med symptomer, der gør at den kan defineres som en diagnose. De er også eksperter i at leve med lidelsen og i hvordan den hjælp som sundhedsvæsenet tilbyder, fungerer. Er det den rette hjælp? Der er altså flere eksperter og vi markerer det i Borgerdesign ved at tale om borgere som erfaringseksperter.

 

Så langt så godt. Vi forsøger at balancere eksperterne ved at skabe en platform gennem en samskabelsesproces, hvor der må være reel ligeværdighed, fordi ingen har fortrin i forhold til processen. Vi er meget opmærksomme på at arbejde ikke bare med borgerperspektiver, men at koble dem med de fagprofessionelle, så vi får dobbelte indsigter. En dobbelthed, som også rummer såvel borgerens smerte, som systemets smerte. Igen og igen møder vi de fagprofessionelles udtalte frustration over ikke at kunne tilbyde, det, der er nødvendigt for et godt liv på trods af sygdom.

 

Vi arbejder derfor - samskabende - med blik for lemniskaten, bevægelsen mellem indsigter fra såvel system som borger, fordi det er her både udfordringer og løsninger er forankrede.

 

 

 

 

 

Tilbage